Det hjælper vi vores kunder med
Revision og regnskab
Regnskab handler om din virksomheds økonomiske situation. I Kreston Danmark får du en revisor, der er tæt på dig og din virksomhed og forstår jeres behov. Vi hjælper dig med årsregnskab, rapportering, perioderegnskab samt øvrige erklæringer. Og så tilbyder vi sparring om, hvilken revisorerklæring du bør vælge.
Skat, moms og afgifter
Der findes mange forskellige skattelove, som kan være komplicerede for enhver, der ikke arbejder med reglerne til dagligt. Det gør vi i Kreston Danmark. Med konkrete beregninger og kompetent skatterådgivning sikrer vi, at skattelovgivningen overholdes samtidig med, at du får den bedst mulige skatteoptimering.
Økonomistyring
Uanset om din virksomhed selv bogfører, eller om det er udarbejdet i samarbejde med os, så skal tallene altid være ajour og afstemt. Vi hjælper dig og din virksomhed med bogføring og budgettering, så du får et ajourført økonomisk overblik. Dermed er du bedre i stand til at kunne planlægge virksomhedens fremtidige strategi og drift.
Rådgivning der skaber værdi for vores kunder
Investering
Virksomheder som arbejder med investeringer, kan have gavn af ekstern investeringsrådgivning og sparring. I Kreston Danmark får du kompetent rådgivning, der hjælper dig videre med dit næste investeringsprojekt.
Finansiering
Finansiering er ikke kun et spørgsmål om at låne penge i banken og diverse rentesatser. Der findes mange finansieringsmuligheder. Vi hjælper dig, så finansieringen tilpasses netop din virksomheds behov.
Forretningsudvikling
Går du med planer om at foretage ændringer i din virksomhed, med henblik på at opnå konkurrencemæssige fordele og større indtjening? Vi hjælper dig med at udarbejde en fremtidssikret plan.
Generationsskifte og omstrukturering
Står din virksomhed overfor en omstrukturering eller et generationsskifte, så er der mange muligheder, men også svære og ofte personlige beslutninger, der skal træffes. Vi hjælper dig trygt igennem hele processen.
Kreston Danmark med internationale forbindelser
Verden bliver stadigt mere åben, og i et stærkt konkurrencepræget marked, er det en kvalitet for os at være en del af det internationale netværk af selvstændige revisionsvirksomheder i Kreston Global. Med kontakter i 110 lande kan vi sikre større kvalitet i den service, som vi tilbyder vores danske kunder, der har aktiviteter på internationale markeder. Samtidig kan vi tilbyde revisorer inden for Kreston Danmark mulighed for at tilegne sig international erfaring gennem udstationering hos vores partnere i hele verden.